Bøger og magasiner
Få rabat på studiebøger, gratis adgang til Praktikhåndbogen, fagbladet Folkeskolen, bogserien Pædagogisk Rækkevidde og Idékatalog om kønsbevidsthed i folkeskolen

Bøger og magasiner – dine medlemsfordele
Som medlem af Lærerstuderendes Landskreds får du adgang til en række fordele, der kan inspirere dig i studiet, styrke din faglighed og gøre hverdagen billigere. Her kan du se alle de medlemsfordele, der relaterer sig til bøger og magasiner, der inkluderer:
- Rabat på studiebøger
- Få Praktikhåndbogen gratis
- Få fagbladet Folkeskolen gratis
- Adgang til bogserien Pædagogisk Rækkevidde
- Idékatalog om kønsbevidsthed i folkeskolen
20 % rabat på studiebøger hos Hans Reitzels Forlag
Studiebøger er en væsentlig udgift, når man er studerende. Derfor har vi indgået et samarbejde med Hans Reitzels Forlag, der giver vores medlemmer rabat.
Dine fordele
- 20% rabat på alle bøger på www.hansreitzel.dk
- Fri porto
- Særlige tilbud på udvalgte bøger
Find kampagnekode på MinSide
Få Praktikhåndbogen gratis
Som medlem af Lærerstuderendes Landskreds får du adgang til Praktikhåndbogen – en guide skrevet af studerende til studerende og baseret på erfaringer fra både lærerstuderende, praktiklærere og praktikansvarlige.
Håndbogen hjælper dig med at få mest muligt ud af din praktik og indeholder:
- Værktøjer og metoder til planlægning og undervisning
- Tips til klasseledelse og samarbejde
- Tjeklister, der holder styr på opgaver og deadlines
- Indsigter og erfaringer fra andre lærerstuderende
Med Praktikhåndbogen i hånden er du bedre klædt på til at skabe et trygt og lærerigt praktikforløb.
Sådan får du Praktikhåndbogen
Skriv til LLmail@dlf.org, så hjælper vi dig med at hente den via din lokale LL-klub – eller sender den direkte med posten, hvis du går på den digitale læreruddannelse.
Fagbladet Folkeskolen – gratis hver måned
Som medlem kan du gratis modtage fagbladet Folkeskolen – enten som trykt magasin eller i digital udgave. Magasinet giver dig et værdifuldt indblik i folkeskolens hverdag, følger de aktuelle debatter og tendenser på skoleområdet og tilbyder masser af inspiration, som du kan bruge både i dine opgaver på studiet og i dit fremtidige arbejde som lærer.
Mangler du dit blad?
Log ind på MinSide og tjek din adresse. Er den korrekt, kan du klage til Folkeskolen.
Seneste nummer af Folkeskolen

Studerende skaber selv et bedre studiemiljø
Læs seneste udgave af fagbladet Folkeskolen online.
Bogserien Pædagogisk Rækkevidde
Som medlem kan du gratis hente bøger fra serien Pædagogisk Rækkevidde som e-bog eller lydbog. Serien er skrevet af førende forskere og giver praksisnær, forskningsbaseret viden direkte til undervisningen.
Hent bogserien
Du kan som medlem af Lærerstuderendes Landskreds hente bogserien via MinSide.
Du kan også:
- Købe trykte bøger til medlemspris på 79 kr. (normalpris 129 kr.)
- Tegne abonnement og få bøgerne leveret ved udgivelse
- Lytte til tilhørende podcasts, der præsenterer pointer og refleksionsspørgsmål
Idékatalog om kønsbevidsthed i skolen
Bliv klogere på kønsbaserede generaliseringer, kønsopdelt konflikthåndtering og stereotype fremstillinger i undervisningsmaterialer, og lær mere om kønsbevidst pædagogik og om, hvordan man kan fremme klassekulturen og elevtrivslen i et kønsperspektiv.
Baggrund
50 lærere har sammen med Danmarks Lærerforening og Tekla Canger, som er underviser og forsker i køn og pædagogik, udarbejdet et katalog, der skal inspirere til samtaler om køn. Idékataloget ’Kønsbevidsthed i folkeskolen – cases, øvelser og handlemuligheder’ er udarbejdet på baggrund af viden om kønsbevidst pædagogik og virkelighedsnære dilemmaer, som de 50 lærere selv har stået i.
Idékatalog om kønsbevidsthed er udarbejdet med støtte af Villum Fonden.

Download idékatalog om kønsbevidsthed
Idékatalog om kønsbevidsthed i folkeskolen