Kontingent
Værd at vide om kontingent for medlemskab af Lærerstuderendes Landskreds.
Det koster medlemskab
Et medlemskab af Lærerstuderendes Landskreds koster kun 59 kr. om måneden, så længe du er studerende. Du betaler ikke kontingent for den måned, hvor du melder dig ind, med mindre din indmeldelsesdato er d. 1. i måneden.
Sådan betaler du
Opkrævningen sendes til dig per mail fra mailadressen kontingent@dlf.org. Tjek eventuelt spam eller uønsket mail, hvis du mod forventning ikke modtager noget.
Via opkrævningen kan du tilmelde kontingentet automatisk betaling per Betalingsservice, MobilePay eller kort, så undgår du rykkere.
Hvornår får du første opkrævning efter indmeldelse?
Melder du dig ind før d. 15 i en måned, kan du forvente at modtage en opkrævning for kommende måned omkring d. 20. Det vil sige, at melder du dig ind d. 12 august, vil du modtage en opkrævning for septembers kontingent omkring d. 20 august.
Melder du dig ind efter d. 15 i en måned, kan du forvente først at modtage en opkrævning måneden efter. Det vil sige, at melder du dig ind d. 25 august, vil du modtage en opkrævning for både septembers og oktobers kontingent omkring d. 20 september.
Færdiguddannet?
Når du er færdiguddannet, skal du rykkes du over i en anden kreds i Danmarks Lærerforening. Her stiger dit kontingent. Men har du været medlem af Lærerstuderendes Landskreds under din studietid, får du:
- 2 måneders kontingentfritagelse
- 50 % reduktion i kontingentet i de næste 4 måneder
Det giver dig en betydelig kontingentbesparelse på ca. 2000 kroner samt ro til at komme godt fra start i dit første job som lærer – og selvfølgelig adgang til rådgivning og hjælp fra dag ét som nyuddannet lærer.
Hvad sker der, hvis du ikke betaler dit kontingent
Hvis du ikke betaler dit kontingent, så får du påmindelse om manglende betaling. Betaler du stadig ikke kontingentet, bliver du slettet som medlem med tre måneders restance.
Du kan blive medlem igen, når du har betalt din restance eller aftalt en afdragsordning med Danmarks Lærerforening.
Læs mere om betingelserne for kontingent i Danmarks Lærerforening